Julens 9 største kaloriebomber

Julens kaloriebomber

Vi elsker al den skønne julemad, men knap så meget kalorierne der følger med. Men hvad indeholder egentlig flest kalorier - klejner, risalamande eller juleanden? Se de største af julens kaloriebomber her, og få et par gode råd, hvis du skulle komme til at spise for meget.

Julen er skøn med alle dens traditioner - ikke mindst på madfronten! Det er ikke rigtig jul uden anden, den brune sovs, risalamanden, konfekten, den gode gløgg og alle de andre lækkerier, der hører sig til. Og vi kender vist alle fornemmelsne af at have spist en julesmåkage eller en portion and for meget, fordi det hele bare smager for godt til at lade være.

Prøv et alternativ til en af julens kaloriebomber: Sund risalamande med græsk yoghurt

Men hvad betyder det egentlig på kaloriekontoen, og hvor langt skal du gå for at forbrænde alle herlighederne igen? Det kan du få svar på i listen længere nede. Men husk nu, at det jo kun er jul én gang om året, så det er okay at tage en portion ekstra...  

Hvis du trods alle gode intentioner alligevel skulle føle dig en anelse tung efter julemiddagen, er her to gode råd til hurtigt at få det lidt bedre:

  • Lav noget moderat fysisk aktivitet - gå fx en tur eller tag en ekstra runde omkring juletræet. Bevægelse sætter gang i systemet og hjælper maden lidt på vej.
  • Drik noget vand. Det sætter gang i processen med at omsætte maden.

5 JULESMÅKAGER DU SKAL PRØVE!

Julens 9 største kaloriebomber

1. Stegt and, ribsgele, brunede kartofler, sauce m.m, 1790 kalorier pr. portion.
Forbrænding: Du skal gå cirka 15 timer.
2. Klejner, 621 kalorier pr. 100 gram 
Forbrænding: Du skal gå cirka fem timer.
3. Ris a la mande, 620 kalorier pr. portion
Forbrænding: Du skal gå cirka fem timer.
4. Julekonfekt (marcipan/nougat), 556 kalorier pr. 100 gram
Forbrænding: Du skal gå cirka fire timer og 30 minutter.
5. Vaniljekranse, 502 kalorier pr. 100 gram
Forbrænding: Du skal gå cirka fire timer.
6. Brunkager, 501 kalorier pr. 100 gram
Forbrænding: Du skal gå cirka fire timer.
7. Honninghjerte, 387 kalorier pr. 100 gram
Forbrænding: Du skal gå cirka tre timer.
8. Et glas gløgg, 180 kalorier pr. glas 
Forbrænding: Du skal gå cirka en time og 30 minutter.
9. En julebryg, 160 kalorier pr. flaske
Forbrænding: Du skal gå cirka en time og 20 minutter.